tirsdag den 30. august 2016

Hvem er Hannah?

Af Kristina K. T. Nguyen

Hannah Due Schmidt Pedersen, den altid smilende, energiske pige, som smitter alle omkring hende med hendes glæde. Ifølge hendes veninder er Hannah lidt af en hyperkid, som der altid er gang i. Hannah er definitionen af en travl pige, hun har planer for alle hendes dage, og det er umuligt at finde Hannah en lørdag aften uden at have noget at lave.

Selvom der altid er gang i Hannah, så er det også rart at komme hjem til stille, lille Ulbølle, hvor hun altid har boet med sin mor, Charlotte. Det er kun hende og hendes mor der bor i dejlige lille Ulbølle, men hun har også en storebror som hedder Frederik på 21 år, som bor i København og to halvsøstre på sin fars side, men Hannah's far, Poul er desværre gået bort.

Poul og Charlotte (Hannah's forældre) mødte hinanden på Svendborg Handelsskole, hvor at Poul var Charlotte's lærer, de blev løbende forelsket og fik lille Hannah d. 16. oktober 1999. De blev dog skilt, da Hannah var 6 år.

Helt fra Hannah var lille, har hun elsket at tage ud at rejse, at opleve nye ting og lære nye ting. "Inden jeg bliver 25 år, skal jeg have været i alle kontinenterne" lød det fra Hannah, og hun er allerede godt på vej. Hun har nemlig været i Afrika, Sydamerika og det meste af Europa. Et af hendes absolut yndlings steder var da hun var i Portugal. Hun boede nemlig det mest fantastiske sted, lige ved en sø, hvor man kunne hoppe ned fra en klippe, og så synes Hannah også, det var sygt hyggeligt at være sted med sin familie. Udover det har Marokko og Brasilien også været nogle af de mest spændende steder ifølge Hannah. Brasilien og Marokko er bare meget anderledes ift. hvad vi er vant til. I Marokko var der stor forskel på fattigt og rigt, hvilket Hannah synes er virkelig fascinerende. En af de ture Hannah husker allerbedst, var da hun var i Brasilien som 5-årig. Det var virkelig stort for lille Hannah, og hun var slet ikke vant til, at alting var så anderledes. Da Hannah var nede og bade i poolen med sin søde lilla snooby badedragt, kom der en pige, som boede på samme hotel som Hannah, og hun tog Hannah's hoved under vandet. Hun kunne slet ikke kommunikere med hende eller noget, så det var en skræmmende oplevelse for lille Hannah, men hun var en fighter og er det stadig, så hun kæmpede sig op til sidst.

Et af de steder Hannah virkelig gerne vil til er Australien. Hun vil gerne hele jorden rundt og udforske hele verdenen. "Jeg elsker at glo på mennesker, for at se hvordan folk opfører sig og ligesom er" fortæller Hannah. Hun elsker at se på folks adfærd og ligesom lære og få mere viden om de forskellige kulturer.

Hannah er en pige der har prøvet lidt af det hele. Hun elsker som sagt at prøve nye ting og lære nye ting heletiden. Hun har gået til gymnastik i 10 år, fra da hun var 3-13 år, men stoppede fordi hun blev skadet. Da Hannah var 13 gik hun til synkron trampolin med sin veninde, hvor man laver serier på trampoliner, men stoppede også med det fordi hun blev skadet. Hannah gik til klatring med sin barndomsveninde, da hun var 14-15 år, hun gik til billedkunst/tegning fra 4.-8. klasse, hun gik til tennis i 2 år med sin bedsteven, folkedans i 1 år, blokfløjte i 2 år og så var hun også med i et band som trommeslageren med sine 4 veninder fra folkeskolen. Man kan i hvert fald sige, at Hannah har prøvet lidt af det hele. Selvom hun virker som en pige, der har rigtig travlt, så finder hun alligevel tid med sine venner og veninder. Hun bruger rigtig meget tid med både hendes gamle veninder fra folkeskolen osv, men også en del tid går til hendes nye veninder fra efterskole, som hun også besøger ofte i de andre byer. Hun bruger også rigtig meget tid på facebook, hvor hun har kontakt med alle sine venner og veninder, og så bruger hun også rigtig meget snapchat, som btw er hannahduen, og så bruger hun også rigtig meget tid på instragram, hvor alle kan følge med i hendes liv, så følg hende lige på @hannah_duen.

Vesterskerninge friskole, det var der hendes skole liv begyndte, og der gik hun i 10 år, før hun så kom på Vesterdal efterskole, hvor hun i den grad fik prøvet en masse. Hannah havde haft drama, kunst og design, idræt/friluftsliv, musik og film/medier, men helt klart mest idræt.

Hannah er meget sportslig og går rigtig meget op i kost og motion. Hun er også vegetar, eller rettere pescetar, så hun spiser stadig fisk. Hun har været pescetar i 2 år nu, og det var igen bare for at prøve noget nyt, da det er noget Hannah elsker, ligesom hendes kærlighed for musik. Hannah hører rigtig meget musik, som hun også siger "musik er life". Hun hører meget blandet musik, men lytter rigtig meget til dansk musik og indie rock. Hannah har også en obsession med genbrugstøj og hun tager aldrig fra en genbrugsbutik uden at købe noget. Hvis vi så drejer den om, så er der virkelig også mange ting Hannah ikke kan lide. Hun er virkelig bange for køer, hun er mega bange for at de vil komme og dræbe hende, fordi hun engang blev jagtet af en ko, så er hun desuden også bange for torden og ovne. Hannah er også klaustrofobisk, fordi hun engang var fanget i en elevator. Så er hun også paranoid, hvilket hun blev efter hun så Pretty Little Liars. Hannah turde derfor ikke gå ud om aftenen, fordi hun var bange for, at der var nogle der fulgte hende. Med tiden er den frygt dog forsvundet.

Hannah tager en dag af gangen og er meget stille og rolig omkring alting. Hun ved ikke rigtig hvad hendes planer for fremtiden er. Hun har en masse idéer, som altid, men hun ved ikke hvilken retning det ender med at blive, det eneste hun er sikker på er, at hun vil arbejde med mennesker, hun vil hjælpe folk. Det er hendes hovedprioritet ift. fremtiden.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.