Af Liv Sund Troest
Kreativitet er en
meget eftertragtet egenskab, som folk ofte higer efter. Men for Lea har
kreativitet altid været en del af hende. Hun har elsket at tegne siden hun var
lille, og det er oftest det, hun laver i sin fritid.
Lea bruger ikke
sociale medier ret meget, og bryder sig ikke om at poste ting. Hun bruger det
mest til at følge med i hendes venner og idolers liv. Hun har rigtig mange
idoler, ”men når jeg siger idoler, mener jeg dem, jeg er fan af, altså nogle
jeg ser op til”. Hun ser blandt andet rigtig meget op til Melanie Martinez,
fordi hun laver noget meget unik musik. Hendes musik handler ikke om kærlighed
og de ellers typiske ting, og det var det hun faldt mest for i hendes musik. Da Lea var lille, drømte hun om, at hun kunne leve af at være kreativ - helst som designer. Men nu hvor hun er blevet ældre, er skolen begyndt at fylde mere. Hun valgte ikke at gå direkte til gymnasiet, men at tage 10. klasse på Ida Holst. Før dette gik Lea på Nymarkskolen Svendborg, men hun følte ikke, at hun havde lært nok til at gå direkte videre til gymnasiet. Ida Holst var en kæmpe oplevelse. Gennem skoleåret var hun på tre ture med skolen til Berlin, Prag og Østrig.
Lea bor i Svendborg sammen med sin mor, far og lillebror. Hun
har altid boet i Svendborg, og mange ting i hendes liv er på den måde
ensartede. For selvom Lea og hendes familie elsker at rejse, rejser de tit de
samme steder hen, ”når vi rejser, foretrækker vi charterrejser og at ligge på
hotellet og dase dagen lang. Jeg er et vanemenneske, og jeg kan godt lide, at
tingene er de samme”. Dog drømmer Lea om
at opleve og prøve noget, hun ikke er vant til, når hun bliver ældre. Også selvom
hun er vokset op med, ”at man altid kan
opleve på et senere tidspunkt”. Hun kunne godt tænke sig at besøge England
eller USA, fordi hun elsker at shoppe, og samtidig godt kunne tænke sig at se
kulturen og nogle store verdenskendte seværdigheder.
Et af Leas bedste minder er også fra en Ferie. Det var, da
hun var på Mallorca sammen med sin far og mor, da hun var fire år gammel. Det
var blandt andet en god ferie, fordi det var en rejse uden hendes lillebror.
Lea kan nemlig godt savne at være enebarn nogle gange. Dette kommer sig af, at
hende og hendes 10 år gamle lillebror alligevel stort set aldrig er sammen. Han
spiller nemlig rigtig meget computer, og det er kun, hvis hun gider at deltage
i det, at de kan være sammen. Dette ender dog tit ud i skænderier om hvem, der
er bedst, og det er ikke det forhold, Lea helst vil have til sin bror.
Lea er for nylig startet på Svendborg Gymnasium, da hun
efter 10. Klasse er blevet mere moden, klog og klar til at starte på gymnasiet.
Hun valgte STX frem for de andre ungdomsuddannelser, fordi det var der, hun
kendte flest og fordi, at STX kunne give hende de ting, hun skal bruge
fremadrettet. Selvom Lea er meget kreativ, regner hun dog ikke længere med, at
det er en vej hun vil gå, hun har nemlig mange forskellige ideer og drømme om,
hvad hun vil være. Blandt andet overvejer hun at blive kostvejleder eller
dyrlæge. Men som hun selv siger, ”det er noget, der kan skifte, og derfor tager
jeg det bare, som det kommer”.
Hjemmefra er opbakningen stor, men det betyder nu ikke noget,
om Lea bliver til noget stort. Hendes drøm om at blive kostvejleder stammer fra
hendes interesse i mad. Hun interesserer sig helt vildt meget for, hvad hun
spiser. Lea har specielt fået inspiration til dette fra det britiske tv-program
”Supersize vs. Superskinny”, hvor de viser hvor vigtigt, det er at gøre de
rigtige ting for kroppen. Her på det seneste er Lea også blevet meget opslugt i
diskussionen om dyrevelfærd. Derfor har hun også valgt ikke længere at spise
kød, i hvert fald for en tid, ”men jeg vil ikke sige, at jeg aldrig kommer til
at spise kød igen, da jeg ikke er sikker på, at det er noget, jeg kan holde”.
Dog vil Lea ikke kalde sig selv for vegetar, da hun stadig er nybegynder, og
mest af alt gør det for, at få folk til at forstå, at hun ikke støtter måden,
hvorpå de behandler dyrene i kødindustrien. Det er måske også herfra, drømmen
om at blive dyrlæge kommer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.