tirsdag den 30. august 2016

Hvem er Anne-Mette?

Hvem er Anne-Mette?

Af Cecilie Jepsen


"Hvis jeg skulle beskrive mig selv, ville det nok være med ordene klodset og lidt sær, men på den charmerende måde, håber jeg i hvert fald!" 

Anne-Mette
Det er første skoledag, vi er alle nervøse for hvilken slags mennesker, vi kommer til at skulle tilbringe de næste tre år med, men der er en mærkværdig ro over Anne-Mette. Hun fortæller om hvordan hendes gamle skole, Ørstedskolen på Langeland, havde imponerende 753 elever, hvilket gør at hun er mere end vant til mange unge mennesker samlet på et sted ad gangen. Men derfor var hun stadig spændt. Hendes tidligere klasse havde været “Drømme klassen” som hun selv beskrev den, så hun havde ikke så høje forventninger til gymnasiet af frygt for at blive skuffet, alligevel virker hun til at synes meget godt om hele det efter bare en dag.  

Familie og opvækst
Hun snakkede også om det med at være en "Half 'n' half". Hendes mor kommer nemlig fra Thailand, og far fra Danmark. Hun flyttede herover med Anne-Mettes moster da hun var ung, på jagt efter bedre jobmuligheder "begge mine forældre er superkloge, altså virkelig meget!" Siger hun mens hun ser lidt halv stolt ud, og det er forståeligt. Hendes far forlod gymnasiet med rene 12-taller, hvilket hun fortæller, lægger et stort pres på hende selv. Hun vil gerne klare sig ligeså godt og kunne godt tænke sig at læse videre omkring noget med mennesker som feks. Medicin, psykologi eller velfærdsteknologi, blandt de tre ting er hun splittet.   I sin fritid arbejder hun I SuperBrugsen på Langeland og I weekenderne, når hun ikke er hos hendes far (da hendes forældre er skilt) er hun sammen med sine gode venner. Annemette og hendes familie har boet i Odense indtil hun var 5 hvor hendes mor derefter flyttede til Langeland da skilsmissen trådte ind.  

Interesser
Politik er ikke noget Anne-Mette interesserer sig så meget for, men til gengæld kan hun godt lide at danse og spille guitar. Hun er også blevet konfirmeret, alligevel kan hun bedre lide den buddhistiske tankegang. Både Anne-mette og hendes mor tror på, at man skal gøre ens bedste og hvis det ikke er godt nok får man en chance til. 

Alt i alt, hvis nogle andre end hende selv skulle beskrive Anne-Mette med tre ord, ville man nok vælge udadvendt, humoristisk og forstående.
                                                                            

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.