Hvem er Jens Johannes Ravn?
Af Maya Svane
På Svendborg Sygehus d. 22/12 1999 på en
af fødestuerne lød der et kæmpe brøl og et ”av for f…..” fra en kraftfuld
kvindestemme. Fødslen havde været i gang i mange timer, og veerne var
regelmæssige og føltes som slag i maven. Jordmoderen bad kvinden presse en sidste gang og med et
vræl kom en lille dreng til verden, som senere blev døbt Jens Johannes Ravn.
Julen var kommet tidligt det år.
Jens
er vokset op i Rantzausminde i en typisk dansk kernefamilie, som består af hans
mor, Pernille, hans far, Lars og hans storebror, Emil.
Alt
gik perfekt, indtil sommeren år 2015. Her sprang en uventet bombe. Jens’
forældre skulle skilles. ”Den havde jeg ikke set komme”, fortæller Jens. Der er
nu gået et år, og begge forældre har fået en ny romance, fundet deres nye eneste ene.
Med
tiden blev Jens ligesom alle andre ældre og ældre. Først spæd, så barn og
befinder sig nu i kategorien ”ung” med 16 år på bagen.
Udefra
ligner han en typisk skandinavisk dreng med hans blå øjne, lyse lokker og ikke
mindst et stort perlesmil. Hans venner
beskriver ham som at værende ”ordentlig sjov” og de 5 nøgleadjektiver er
således; sjov, intelligent, fantasifuld, glad og charmerende. Hans drillesyge humør køres som en rød tråd
gennem denne historie, da det lyder som om, at det altid har været der. Selv
tilbage til børnehaven fandt man Jens løbende rundt med fart på feltet. Han var
lidt af et ”dampbarn”.
Han
er en sporty dreng og har inde for sportsverdenen prøvet lidt af hvert; spillet
fodbold, håndbold og ikke mindst basket, som han stoppede til sidste år. I
årene som sportsmand har han stiftet masser af bekendtskaber og forbrændt mange
kalorier. Men det er ikke kun gennem fritidsinteresser, at Jens har fundet sine ”homies”. Jonas Hedegaard, nuværende klassekammerat er en af hans
bedste kammerater. De bor, hvad der svarer til 2 minutters gang væk fra
hinanden, og dette udnyttes en del. De har fået skabt en kæmpe ”familie” med
venskaber på kryds og tværs.
Der er to sider af Jens.
Den ene side er den stille og rolige, rare dreng, som sejler i havnen i
Rantzausminde, som spiller fodbold med drengene og hygger med familien. Den
anden er Svendborg-drengen, som altid er ”fremme
i skoene”. Alt handler om fest og farver, sjove stunder med venner og
oplevelsesrige dage. ”Jeg er en alsidig
person”, fortæller Jens med stolthed i stemmen.
Sommeren 2016 blev brugt
på hemmeligheder og mental klargøring til efter sommerferien at være
gymnasielev. Hvis man ønsker, at det skal uddybes, må man spørge Jens selv.
Om 10 år kan du finde Jens
opslugt af medicinstudiet på Syddansk universitet. Skulle du se ham gå rundt og
dagdrømme, er der store chancer for, at han drømmer om sin fremtid med hans
bror og mor ved sin side. Drømmescenariet er i øjeblikket at de sammen stifter
en lægepraksis. Men det vigtigste er, som Jens fint beskriver: ”At leve et langt lykkeligt liv”, og det
lyder minsandten som om, at det er lige præcis det, der ligger i kortene for
ham.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.