tirsdag den 30. august 2016

 Hvem er Mathilde Lollesgaard?

”Jeg drømmer om at komme på verdensholdet i gymnastik”, lyder det fra Mathilde Lollesgaard Halberg. Hun har et ønske om at komme på Rex-holdet, som er et gymnastik hold for gamle elever fra Ringe efterskole. Træning og øvelse er der brugt lang tid på, for let er det ikke at komme på holdet. Der er en optagelsesprøve, som hun skal gennem først. Udover gymnastikken er Matilde også rigtig glad for at danse. Hun har lige været til optagelsesprøve i SG, og venter nu spændt på svar fra begge steder.

Skrevet af Mai Teresa Tran



Mathilde blev født i den lille by, Rynkeby, nær Kerteminde. Der boede hun i 2 år, inden hun flyttede til Ollerup sammen med hendes storsøster på 19 og hendes mor. I Ollerup bor hun nu på en gammel slægtsgård, som familien har haft siden 1500-tallet. De frikøbte gården fra et gods. Det er en stor del af Matildes familie, som bor på gården. For udover Matilde, hendes søster og mor, bor der også Matildes moster, onkel, kusine og fætter som bor på nederste etage. Selv bor hun på den øverste. Gården er en stor del af familien, og det har den været længe. De er den niende generation på gården. Selvom Matilde synes at det kunne være fedt at bo på gården senere hen, regner hun ikke selv med at blive boende. Hun håber dog stadigvæk på at hendes kusine eller fætter vil videreføre gården til den kommende generation. Ved siden af gården har de også deres morfar boende i et lille hus. Hun har altid synes, at det er dejligt at hele familien bor så tæt på hinanden, da hun er et familiemenneske. Hun fortrækker at spise sammen med sin familie, gå i Zoo og bare hygge med dem, fremfor at sidde på sit værelse. Matilde er skilsmissebarn, og har ingen kontakt til hendes far.

Mathildes hverdag er travl. Hendes dag starter ud med at tage bussen fra Rynkeby til gymnasiet, hvor hun så går en lang skoledag I møde. I hendes fritid går hun til gymnastik i SG, hvor hun laver masser af gymnastik. Det har hun også gjort meget i 9. og 10. klasse, som hun tog på Ringe efterskole. Matilde elsker at danse, og det har hun gjort hele sit liv, mens gymnastikken først kom på efterskolen. Aktivitetsniveauet har altid været højt. Siden hun var 5 år gammel har hun danset ballet på Odense balletskole, men danser nu næsten alle stilarter. Matilde er også musikalsk, for hun kan både spille klaver, tværfløjte og violin. Musikken er også noget der har en stor rolle i hendes liv. Efter efterskolen har hun også fået en masse nye venner, som hun elsker at bruge meget tid på.

”Udadvendt, aktiv og festglad” er 3 ord som Matilde vil beskrive sig selv med. Hvis man møder Matilde, er man hurtigt bevidst om at hun altid er klar til hvad som helst. Hun er en smilende og afslappet pige, og det udstråler hun også ud fra hendes væremåde og udseende. Så at være omringet af Matilde giver altid en positiv stemning. Som person har hun også svagheder. Hun kan hurtigt blive stresset, og så er hun dårlig til at sige nej. Hun vil altid gerne være med til ting.

Grunden til at hun har valgt Svendborg Gymnasium, er fordi hende søster har gået her. Så synes hun også rigtig godt om omgivelserne der, da det hele er større end hvad hun er vant til. Hun kommer fra Vester Skerninge friskole, som var den skole hun gik på før hun tog på efterskole. Der var der kun én klasse på hver årgang, men det har ikke gjort at hun har noget imod at der er mange mennesker på gymnasiet.

Matilde er kristen, og som mange andre er hun også konfirmeret. I hendes familie har de den tradition, at de tager i kirke hver højtid. Hun er ikke rigtig troende, da det mest bare er en familietradition. Mathildes brug af de sociale medier er ligesom mange andre unge. Hun er lidt afhængig, men hun ser de sociale medier som en fordel for mange, da det er en hurtig måde at kontakte hinanden på. Ulemperne er, ifølge Matilde der bruger for meget tid på det, at man ender med at genindlæse samme side flere gange.

Efter gymnasiet har Matilde allerede sat sig et mål for hvad hun vil. For hun vil gerne studere i København, hvor hun vil læse molekylær biologi og biomedicin. Hun vil gerne være læge, og efter videreuddanne sig til farmakolog. Mathilde vil gerne bo på familiegården når hun bliver gammel, og der håber hun at hun ser sig selv være.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.